Lær mig bedre at kende
Mit navn er Randi. Jeg er certificeret Life- and Business Coach samt Intuitiv Coach ved Sofia Manning, en af de mest anerkendte coaching uddannelser i Danmark. Uddannelsen er ligeledes godkendt af The International Coach Federation (ICF), som er det største internationale coachingforbund i verden. De sikrer at uddannelse og certificeringer lever op til de højeste standarder indenfor coaching og har bl.a. beskrevet et etisk regelsæt for coaching https://www.icfdanmark.dk
Derudover har jeg en faglig baggrund som sygeplejerske med speciale i sorg. Jeg har på min vej erfaret, hvor meget det betyder at yde omsorg og støtte til mennesker, der møder livets udfordringer og kæmper med forskellige livskriser.
Hvad er en livskrise?
Livskriser kan forekomme i mange forskellige afstøbninger og variationer, fx ved skilsmisse, tab af arbejde, mistet identitet, sorg hvis du har mistet, udfordringer i kærlighedslivet, mistrivsel eller andet.
Vil du gerne blive bedre til at udnytte dit fulde potentiale?
Ikke kun når du føler dig i harmoni men også i livskrise, må du starte et sted, og det sted er dig selv.
Det hele starter ved dig selv!
Virkeligheden er, at hvis du gerne vil lykkedes og opnå succes i dit privatliv, på dit arbejde eller i din karriere, må du kigge indad og fokusere på dig selv.
Ved at tilføre øget fokus på dig selv vil du styrke din bevidsthed og lære dig selv og dine livsværdier endnu bedre at kende. Du vil helt naturligt stå mentalt stærkere. Det vil både kunne mærkes på dit selvværd, din selvtillid og ses på din fremtoning. Alle egenskaber der vil fremme dig.
Kommunikation, relationer, trivsel, livsglæde og personlig udvikling er nogle af de interesseområder, hvor min faglighed og personlighed for lov til at skinne igennem.
Jeg kan tilbyde optimale rammer og betingelser for din personlige udvikling og for udviklingen af dit lederskab. Lederskab handler også om at tage dig selv seriøs og tage ansvar for egen situation.
Min mission er, at du ved mig vil føle dig godt tilpas i et trygt og tillidsfuldt rum, hvor jeg møder dig, der hvor du er, og hvor intet er rigtigt eller forkert. Du vil møde en professionel, ærlig, fordomsfri og empatisk sparrings- og samarbejdspartner som vil løfte dig til nye højder. Er du klar?
Som privat person har jeg boet mange år i udlandet sammen med min familie. Jeg er taknemmelig for, at jeg har været så heldig at møde- og opleve så mange forskellige nationaliteter og kulturer. Min ”rejse” har betydet, at jeg har lært rigtig mange personligheder at kende, alle med hver deres håb og drømme for fremtiden.
Jeg kender til følelsen af at føle mig alene og langt væk hjemmefra, den manglende motivation og frustrationerne over, ”hvem er jeg”, ”hvad skal jeg”, og ”hvordan kommer jeg bedst videre”. Helt normale følelser som jeg ikke foretrækker men som er en naturlig del af livet.
Mine (livs)erfaringer og kendskab til livsstilsændringer, tilvænninger og tilpasninger kan være en fordel for dig. Jeg ved godt, hvor svært det er at være omstillingsparat og skifte retning.
Da jeg tillod mig selv at mærke efter, også selv om det ikke umiddelbart føltes rart, blev det starten til at komme nærmere mit mål og min drøm. Jeg glæder mig meget til at guide, støtte, udfordre, inspirere og motivere dig i din retning.